Faglig baggrund
Man er en forbruger, når man køber varer eller tjenesteydelser til eget brug. Man kan også kalde det en konsument. Når man køber eller konsumere, så forbruger man af naturens resurser. Men omfanget af dette forbrug afhænger også af livsstil og levevilkår, altså hvilken holdning man har til det at købe ind, og om man har penge at købe for.

Mange forbrugere køber varer ud fra et eneste kriterium: det skal bare være billigst. Men en bevidst eller kritisk forbruger tænker også over det, der købes. Nu er det ikke kun varens pris, der er i fokus, men forbrugeren har fx tanker om dyrevelfærd, anvendelse af børnearbejdere, og om produktet i produktion og som affald ikke forurener unødigt.

Derfor!
"1987 satte Brundtlandrapporten bæredygtig udvikling på den globale dagsorden under det berømte slogan "Tænk globalt - handl lokalt".

Og i 1992 opfordrede verdensledere i den globale Agenda 21 på topmødet i Rio de lokale myndigheder til at arbejde sammen med borgerne om at skabe en lokal Agenda 21, om de ting, man selv kan gøre.

I 2002 mødtes verdens ledere på ny - denne gang i Johannesburg - og bekræftede endnu engang, at det lokale niveau har en afgørende rolle at spille, når det gælder om at føre handlinger ud i livet for at skabe en bæredygtig udvikling.

Derfor må vi hver især påtage os et ansvar for verdens problemer ved at tage fat, dér hvor vi bor, arbejder og lever. Ikke fordi loven pålægger os det, men fordi vi hver især føler os personligt og moralsk ansvarlige for, at vores vaner og livsstil ikke ødelægger den verden, som vi giver videre til kommende generationer. Skal vi løse nogle af de miljøproblemer, vi står over for i dag, kræver det, at vi tænker miljøet ind i dagligdagen her og nu."

Kilde: www.naturstyrelsen.dk
(lokal agenda 21)

Bæredygtigt forbrughører tæt sammen
med miljøspørgsmål både her og i resten af verden. De varer vi køber påvirker nemlig både miljøet og de mennesker, der producerer varerne. Som et eksempel samarbejder en meget stor dansk producent af træmøbler fx med deres leverandører i udlandet om løbende miljøforbedringer - også for de mennesker der arbejder i produktionen.

En Code-of-conduct betyder fx forpligtelse til ikke at anvende børnearbejdere, kun købe legalt træ, sikre optimale arbejdsmæssige forhold for de ansatte og aktivt deltage i løbende forbedringer af produktionsforhold bl.a. med henblik på maksimal sikkerhed på fabrikken.

Dette er et signal til den kritiske forbruger om, at det ikke kun er det synlige produkt, der lever op til forventningerne om kvalitet og design, men at produktet i alle led er kontrolleret og i orden også i forhold tilbæredygtighed.