Gennem de seneste 100 år har den gradvise afvikling af landbefolkningen medført, at omfanget af bymæssig bebyggelse har været stadigt stigende, og byens betydning som en del af det globale system er derfor også tiltagende. I mange byer oplever man fald i biodiversitet, problemer med overskudsvand fra husholdning og skybrud, luftforurening, lange bilkøer og urban heating på grund af dårligt isolerede huse samt overflader af sten og asfalt. Enorme mængder vand, mad og teknologi skal transporteres til byerne, og affald og spildevand skal bortskaffes.

For at begrænse de problemstillinger, der påvirker byøkologien, er det nødvendigt med nytænkning omkring byområderne. Der skal skabes flere grønne korridorer til dyr og planter, varmestrålingen fra husene skal reduceres, og overskudsvandet skal forsøges genbrugt eller afviklet forsvarligt. Disse udfordringer stiller store krav til både arkitekter, ingeniører, politikere, forbrugere og ikke mindst til de faglærte.